![]() |
| Forsiden | English | Nyheder | Debat | Arkiv | Links |
Skydekonkurrence i PoznanI weekenden i uge 39 deltog FPRD i en skydekonkurrence for reservepersonel i Poznan, Polen. Jeg havde ikke tidligere deltaget i nogle arrangementer, så da et tilmeldingsskema dumpede ind af døren, skyndte jeg mig at slå til. Efter et stykke tid blev jeg kontaktet af Jørgen Nielsen. Jeg var en af de fire første, som havde meldt os på en tur til Polen (muligvis har mine tyskkundskaber også spillet ind). Jeg aftalte med holdlederen at afhente tj-bil ved GHR (3 af os var husarer og den sidste JDR-mand) om torsdagen, samme dag som vi skulle af sted. Dette skulle vise sig at blive en større opgave. Først havde man ikke fået bilen (Golf) retur, da den så var skaffet manglede kontrolbogen ! Vi fik derfor en Passat i stedet - det var en meget god løsning da jeg var den eneste som i højden ville have passet ind i en tætpakket Golf. Derudover var der en vis uenighed om hvem der skulle lave papirarbejdet for os og det skulle jo laves om dag vi fik ny bil ! Så det tog mig rundt regnet 5 timer at få udleveret en bil !!! Turen med færge København - Swinoujscie tog en evindelig tid (måske man har sparet brændstof og brugt sejl i løbet af natten?). Vel ankommet i Polen fredag morgen løb vi ind i det første stop. Grænsevagten forlangte konsekvent et "grønt papir" som vi til sidst fandt ud af måtte være forsikringspapirer til brug ved kørsel i udland. Han ville/kunne åbenbart ikke forstå at et militærkøretøj er forsikret af den danske stat. Det var først da en anden vagt kom til at vi fik lov til at fortsætte. Vejene i Polen er et kapitel for sig. Nogle steder er de næsten bedre end her hjemme og andre steder kører man bogstaveligt talt i to 10 cm dybe plovfurer. Ca. ¾ af bilerne er splinternye VW, Audi etc. Undervejs på motorvejen mødte vi den næste hindring: En lastbil var kørt henover en personbil og stod på tværs af kørebanen ; resultat et Stau på en km i begge retninger. Da vi langt om længe nåede den kaserne vi havde fået oplyst vi skulle bo på, kendte vagten ikke noget til det. Efter en del snakken mente de af der havde været noget for en uge siden !!! Det viste sig at man havde flyttet indkvarteringen til et hotel uden at informere os. Vel ankommet til hotellet fortalte lederen os at vi havde 5 min til at skifte tøj i , så som de effektive danske soldater vi er begyndte vi selvfølgelig at strippe på parkeringspladsen. Lederen kom styrtende og sagde at vi naturligvis ville få vores værelse først. Vi kørte så ind til et arrangement med præsidenten for landsdelen og bagefter var der sen aftensmad og efterfølgende gennemgang af næste dags skydninger. Blandt måltyperne var terroristskiver, hvilket medførte en polsk kommentar indeholdende ordene "Bin Laden"- som vakte stort bifald ! Lørdag morgen stod den på morgenmad, hvorefter vi kørte ud til skydebanen. Alle standpladserne var placeret paralelt. Vi skød med AK47, 9mm Makarov P38 (kopi af Walther PP), Salonriffel, 7,62mm maskingevær, 7,62mm pistol (blik-våben !), 9mm maskinpistol og kast med blind russisk håndgranat. Hvordan gik det så ? Halvvejs gennem skydningen med Kalasnikov var vi bedste hold, men desværre blev vi slået senere på dagen. Bedste hold på AK47 blev fire tjekkiske fangevogtere ! Om aftenen var der så den store gallafest med uddeling af præmier m.m. Her viste det sig en god idé at medbringe regimentsmærker og andet tingeltangel således at man kunne "købe" sig venner. Vi fik overrakt et skjold fra FPRD til lederen af konkurrencen som han satte stor pris på. I det hele taget var polakkerne meget glade for, at der deltog soldater fra de gamle NATO-lande. Senere på natten (ca. kl.2) var vi et par stykker som ville en tur i byen. Men alt lukker tidligt i Polen lørdag aften. Måske er det fordi at de er katolikker ? Søndag var der igen morgenmad, hvorefter vi tog på sightseeing i Poznan, inden turen gik tilbage til Danmark. Hvad er så indtrykket ? Polen er på mange områder et moderne land hvor kapitalismen helt klart er på fremmarch; overalt er der kæmpestore reklameskilte som man ellers kender det fra USA. Dog er det også et "slidt" land - mange små byer ligner det man kan se i det tidligere Jugoslavien minus ruiner. Polakkerne er meget venlige mennesker og de vil gerne gøre et godt indtryk og forventer også på sigt at blive medlem af EU. De polske piger ligner og går klædt som de danske , dog er der noget slavisk over ansigtstrækkene som hos mange andre østeuropæere. Fik vi så noget ud af det ? Der må jeg helt klart sige ja. Vi fik skaffet os en del militære venner i forskellige lande (hvem ved hvornår man skal på øvelse udenlands).Vi fik skudt med en masse spændende våben. Og så fik vi jo en rejse til at andet land. Alt i alt var det en ganske god oplevelse som jeg varmt vil anbefale til andre reservefolk. Dog skal man være forberedt på en del sprogvandskelligheder. De fleste unge kan efterhånden en smule engelsk og de lidt ældre kan som regel en smule gebrokkent tysk. Approspros sprog skal man holde sig til det man kan. Følgende er en samtale mellem en unavngiven holddeltager og en fra det tyske hold fra hæren, frit oversat efter forfatterens hukommelse:
Og så var forvirringen komplet !
|
|
|
Rigensgade 9, DK-1316 København K, Telefon (+45) 33 14 16 01, Telefax (+45) 33 14 36 67, E-mail:
|