Fredag den syvende maj klokken lidt over elleve rullede vi ni mand, fordelt på to biler, ud af hovedvagten i Oksbøl. Kursen var sat mod Bielefeld i det sydlige Tyskland og flokken bestod af et noget blandet skydehold fra hærens kampskole, et ganske homogent hold af stamfolk fra 4/III/JDR og undertegnede fra FRPD. Jeg havde tiltusket mig et lift hos fjerde kmp. idet jeg ellers skulle have kørt hele vejen til Kolding for der at støde til Lars, Per og Henrik, der var resten af den gruppe jeg skulle skyde med.

Solen skinnede og da besætningen på min bil var kommet sig over at radioen ikke virkede tegnede alt lyst og godt. Udgangstempoet var ganske solidt og jeg begyndte at tro at køretiden vurderet af www.viamichelin.com ville blive slået med flere heste længder.

Der kom dog lidt ridser i lakken da det viste sig at hovedparten af befolkningen i Syd- og Sønderjylland havde valgt netop denne dag til at handle syd for grænsen. Efter lidt fedten frem og tilbage lykkedes det dog for de fleste af os at få købt ind så vi kunne holde en truende dehydrering nede.

En plan holder som bekendt kun til første føling og fjenden skulle i dette tilfælde vise sig at være tunnelen under Elben ved Hamborg. Det tog os det meste af to timer at komme ud på den anden side, men selskabet var første klasses og radioen der ikke virkede gjorde at mine rejsekammerater begyndte at fortælle historier fra det virkelige liv - jeg ved ikke med de andre men jeg kedede mig ikke. Så gjorde det jo ikke noget at det begyndte at pisse ned og at regnen holdt på hele vejen ned igennem et ellers forårsgrønt Tyskland.

Efter lidt fedten rundt i Sennelager lige nord for Paderborn - de af os der havde været der før var blevet lidt "trætte" sidst de var der og havde derfor lidt svært kende det hele igen - fandt vi "Lager Staumuhle" hvor vi blev modtaget af Lars Lang, der udover at være holdfører og praktisk gris for mit hold også fungerede som en slags stedfar for alle de danske hold. Efter en briefing blev vi indskrevet og vi fik lidt at spise, så vi kunne komme i gang med det mere sociale. Nogle blev mere sociale end andre men alle uden undtagelse kendte, i hvert fald mig bekendt, deres grænse.

Lørdag morgen startede for Dragonerne kl. 0800 og for resten af de danske kl. 0900, solen skinnede og det klappede med transport og morgenmad.

Skydningerne var for mit hold fordelt således:

• En skydning med det nye tyske standard gevær HK G36, et gevær i kaliber 5,56mm med et lille optisk sigte og et rød-punkts nærkampsigte middel, lidt lignende aimpoint. En udmærket skydning med afstande op til 300m og skydestillingerne liggende, knælende og stående. Det gik nogenlunde for alle holdets skytter og hvis ikke føleren på Pers 200m skive havde været defekt havde han nok skudt lige op med Henrik og undertegnede. Et godt våben og et hæderligt resultat for hovedparten af holdet. Jeg kunne dog godt have tænkt mig at skyde nogle deciderede nærkampskydninger med rød-punktsigtet.

• En pistolskydning med Forbundshærens standardpistol HK P8, en god ni mm pistol der meget ligner politiets nye. Vi skød præcision på 25m og det var her min ellers så store selvtillid fik sit første knæk, idet jeg ikke magtede at ramme en ko i røven med en banjo, smerten ved det nederlag blev ikke mindre af at jeg lige inden skydningens start havde gjort mig vældig bred omkring egne evner. Per og specielt Henrik gjorde dog hvad de kunne for at rede holdets ære.
• Sidste skydning var en LMG skydning med tyskernes svar på vores eget så velkendte, og i hvert fald for mig så højtskattede, LMG M/62. De Tyske våben var tydelig vis ikke nær så slidte som de danske og alt tegnede til en oprejsning for mit dårlige pistol resultat. Behøver jeg at nævne at, jeg igen ikke ramte det fjerneste? Den korteste byge det lykkedes for mig at klippe var på ca. seks skud. Og efter fire byger, hvor det eneste jeg ramte var god tysk muld, var båndet tomt og fornedrelsen total. Heldigvis var jeg ikke den eneste der gik rundt med et fåret udtryk i ansigtet og stammende kom med den ene mere lamme undskyldning efter den anden.

Da vi således på mere eller mindre heldig vis var kommet igennem dagens skydninger kunne vi returnere til kasernen, og komme i gang med det egentligt drejede sig mest om - nemlig kammeratligt samvær, gode historier og lidt øl.

Der var dog stadig en officiel ting tilbage på programmet. Medalje overrækkelsen foregik så vidt jeg husker i Paderborn og jeg overdriver ikke når jeg skriver at der var mange medaljer, hvoraf holdet fra 4/III/JDR løb med to tredjepladser og således redede lidt af den danske ære.

Krøllen på den historie er måske at vi danske var de eneste i uniform M/69 - et faktum jeg godt kunne have været foruden idet jeg ikke havde haft uhyret på i snart ti år og at skidtet var krympet ganske meget.....

Alt i alt var det en god tur, det er altid godt at møde ligesindede både fra Danmark men også fra andre nationer. Personligt ville jeg godt have været bedre forberedt og i den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at der eksisterede nogle flere tilbud - skydetræningsmæssigt - her i det Vestjyske. Mit sindelag er måske også til det lidt mere action prægede, men jeg var advaret på forhånd.

Thomas V. D. Knudsen
SG-R

Se mere på konkurrencens hjemmeside.