March Flanderen rundt

Forfatter: OKS-R Jens Boe Ejsing, 5.SPJESK/DIB/JDR

Den 17. og 18. oktober 2003 afholdte den belgiske hærs reserveforening en international øvelse, hvor reservepersonel fra en lang række lande incl. Danmark var inviteret. Foreningen af Personel af Reserven i Danmark (FPRD) stillede med et hold af 4 mand, bestående af Sygehjælper OKS-R C. M. Petersen, Signalmand OKS-R P. Nygaard, Sanitetssektionsfører SG-R A. Marvig og Kontorhjælper OKS-R J. B. Ejsing. Vi håbede at vi med vores vidt forskellige individuelle militærekundskaber ville være godt klædt på til at klare os igennem den 12 timers orienteringsmarch med indlagte poster som belgierne havde planlagt. Det skulle senere hen vise sig at holde hårdt, men øvelse gør jo som bekendt mester.

Turen til Belgien startede på Dragonkasernen i Holstebro, hvor OKS-R C. M. Petersen hentede vores militære køretøj som skulle bringe os trygt til Belgien. Det vidste sig at være en lækker Peaugeot stationwagon med aircondition og det hele, så stilen for turen var ligesom lagt. OKS-R P. Nygaard blev samlet op på hans hjemadresse og SG-R A. Marvig på Kolding togstation, hvorefter turen gik sydover gennem Tyskland og videre til OKS-R J. B. Ejsing (undertegnede) som bor lidt uden for Amsterdam i Holland. Efter et velfortjent nattehvil servede jeg en typisk Hollansk morgenmad der primært består af toasts med peppernødder, sjokoladekrymmel eller pasta af rådt kød. Jeg tror at de tre andre havde foretrækket en dansk feltration, men de spiste alligevel op og påstod at det var lækkert. Jeg ved nu ikke helt om jeg skal tro deres udsagn, men da vi jo var på vej på en international øvelse så jeg det som min pligt at træne dem til spise de belgiske feltrationer. Da vi havde et par timer til overs inden vi skulle være på kasernen i Belgien (Camp Beverlo i Leopoldsburg), tog jeg dem på en lille turisttur til Amsterdam som marchtræning for øvelsen den efterfølgende dag. Efter en tur i Keremis (Hollansk tivoli), lidt shopping på blomstermarkedet og i helårs julebutikken, var vores støvler godt gået til og klar til den efterfølgende dags march.

Efter at havde sidet i kø det meste af vejen fra Amsterdam nåede vi frem til Leopoldsburg fredag aften d. 17. oktober, hvor vi blev indkvarteret på en flermandsstue på Camp Beverlo-kasernen. Kasernen og byen er blandet sammen i et stort virvar, og efter lidt spiral-opklaring fandt vi frem til en lille kinesisk restaurant og senere en hollandsk pub hvor der var samlet andre reservefolk der skulle deltage i øvelsen den efterfølgende dag.

Tilbage på kasernen fik vi en briefing for den kommende dags strabadser, hvorefter vi gik til køjs så vi kunne være udvilede og klar til at være klar klar kl. 0700. Der var ca. 40 hold fra bla. England, Tjekkiet, Holland, Belgien, Schweiz, Østrig, Frankrig, og endelig også Tyskland, som vi var indkvarteret sammen med. Selve øvelsen foregik ved at holdene blev sendt fra et samligspunkt og ud til de forskellige aktiviteter, og mindede i høj grad om et stjerneløb. Vores første øvelse bestod i en march på adskillige kilometer, hvor vi skulle lede efter skilte med morsekoder.

OKS-R P. Nygaard viste sine gode kundskaber som spejder, og vi fandt hurtigt skiltene på trods af at belgierne havde givet os et kort der var så ulæseligt at man skulle tro at det havde være kopieret 1 mio. gange. Den næste øvelse vidste sig da også at være så svær at finde vha. af kortet, at vi sammen med 3 andre grupper måtte give op efter en intensiv spiral-opklaring. Vi begav os derfor videre til en brandøvelse, hvor vi skulle samle brandslanger og slukke en simuleret brand. OKS-R J. B. Ejsing er uddannet som Røgdykker, og med lidt hurtig snilde havde vi slukket branden på rekord tid.

Med højt humør og godt vejr begav vi os videre til den næste station, hvor der var 4 forskellige belgiske våben som ingen af os desværre havde den fjerneste anelse om hvordan skulle samles. Efter lidt desperate pilfingeri lykkedes det OKS-R P. Nygaard og SG-R A. Marvig af samle et LMG og en pistol, imens mig og OKS-R. C. M. Petersen måtte indse at der nok er en grund til at vi ikke er VMEK'ere.

Vi tog dog heldigvis revance da vi på tilbagevejen til samlingspunktet fandt den førnævnte "forsvundne" post (Lidt afslapning i solen inden ulykken - Indsæt billede Førstehjælp.jpg). Øvelsen bestod i nød-behandling af en såret soldat vha. skalpel, forbindinger, etc.

Vi havde alle 2 måndeder tidligere været på en sanitetsøvelse med DIB'en, men lige lidt hjalp det da belgierne kører med andre standarder. SG-R A. Marvig måtte også give op da han ikke havde den fjerneste anelse om hvilket belgisk nummer man skal ringe til efter hjælp. Og nej - det er desværre ikke 112. Efterfølgede skulle vi løbe igennem en ca. 5 km lang forhindringsbane med alt lige fra vandpassage, klatring over 4 metre høje mure, kabelbaner og dets lige. Vi var derfor glade for at vi tilbage ved samlingspunktet fik udlevet lidt mad, som selvsagt inkluderede en belgisk vaffel der var så sukkeret til at den øjeblikketligt giver enhver et adrenalin shock, for slet ikke at tale om sukkersyge. Efter et velfortjent hvil i den varme sol, skulle vi en tur i kajakker ud på de kolde belgiske kanaler. Vi strippede ned til hærens udleverede underbukser.

Herefter begav vi os ud på bølgerne, hvor vi skulle sejle igennem en forhindringsbane og kaste håndgranat-atrapper mod forskellige mål.

Overraskende nok endte ingen af os i vandet, hvilket nok var for det bedste da vi nok ellers ville været frosset til is. Af øvrige øvelser var der en opsiddet patrulje hvor vores belgiske kører blev skudt, hvorefter vi nedkæmpede fjenden, ydede livredende førstehjælp samt bragte patienten igennem en 100 m lang bårefræs-bane.

De sidste øvelser var skydning med forskellige belgiske våben såsom MINIMI, FNC-riffel og UZI.

Jeg scorede 11 træf med mit UZI-magasin, hvilket var lidt overraskende da det kun havde indeholdt 10 patroner. Dette siger lidt om hvor meget spredning der var fra min sidemands skudafgivelse, og vi synes alle da også at det er mere et våben for sjov end for seriøs skydning - i hvert fald efter dansk standard. Solen var nu forlængst gået ned igen og vi var da også godt trætte efter en lang dag med mange øvelser som vi aldrig nogensinde ville kunne forvente at se på øvelser hjemme i Danmark.

Efter en hurtig omklædning på kasernen, drog vi over til messen hvor der allerede var godt gang i udveksling af gamle soldater historier skyllet ned med tilpas kolde belgiske øl. Det var utroligt hyggeligt at møde og snakke med reservefolk fra vidt forskellige europæiske lande, og man finder hurtigt ud af at selvom vi alle er soldater så er det under vidt forskellige forhold. Overraskende nok for os så var alle utroligt misundelige på vores vandafvisende kampuniform med goretex, og jeg må da nok selv indrømme at jeg nødigt vil iklæde mig de tynde hollandske og belgiske uniformer som mest af alt minder om de tynde amerikanske sommeruniformer.

Efter en god festbanquet med typisk belgisk mad, blev der delt pokaler ud til vinderne af de forskellig øvelser.

Vi var derfor mægtigt forventningfulde, men måtte sande at de konkurrence som vi havde vundet desværre ikke udløst noget trofæ som vi kunne bringe med hjem til FPRD. Vi begav os derfor hurtigt videre ned i byen for at kigge nærmere på de lokale pubber og smage på nogle af de i hundredvis af belgiske øl. OKS-R P. Nygaard prøvede en Krijk, som vidste sig at være et lyserød øl der mest af alt smagte af saftevand. Sammen med reservefolk fra de andre nationer vandrede vi rundt til et par forskellige insteder, men måtte sande at dagens strabadser trodsalt havde sat sig spor, så vi bagav os tilgage til kasernen for at finde vores senge. Dagen efter gik turen igen nordpå, og klokken var 2 natten mellem søndag og mandag før de sidste af os var trygt hjemme i Danmark igen.

Vi er alle enige om at turen var help i top, og at vi er enormt glade for at FPRD giver reservefolk som os mulighed for at komme ud i verden og snuse lidt til hvordan andre reservefolk afholder øvelser. Jeg kan helt bestemt anbefale af melde sig ind i FPRD, da det giver gode mugligheder for at komme på andre lignede øvelser rundt om i Europa og USA. Sammenlignet med andere nationer så er det helt ekstraordinært at vi får alle udgifter dækket af Forsvaret i forbindelse med øvelsen, og der er derfor ikke nogen udskyldelse for at melde sig ind i FPRD hvis man er træt af Boris Skydelejr eller Varde øvelsesterræn, og derfor gerne vil ud og se verden.