FPRD Idræt 2004
I 2003 deltog FPRDs medlemmer i konkurrencer i Tyskland, England, Belgien og Holland samt i USA. Sidst på året oplevede vi, at der manglede indkommanderingsdage til de sidste konkurrencer. Dette betød at deltagerne i NISC 2003 og Defender XVII ikke fik løn for deres indsats. Der skal her lyde en STOR TAK til deltagerne, som alle var indstillet på at deltage på trods af, at der ikke kunne blive tale om indkommandering.
Reglerne
- Man skal være medlem af FPRD for at stille op for foreningen til konkurrencer.
- Alle kan deltage i de danske konkurrencer, hvor der normalt ikke er begrænset tilmelding. Man kan altså altid tilmelde sig de danske stævner.
- Der er der et begrænset antal pladser til konkurrencer i udlandet - derfor er tilmelding IKKE en garanti for at komme afsted.
- For at deltage i konkurrencer i udlandet skal man have rådighedskontrakt.
- Deltagelse i konkurrencer på indkommandering vil blive fordelt på så mange egnede medlemmer som muligt.
- Deltagere skal skrive en artikel om konkurrencen. Artiklen kommer på www.FPRD.dk - og erfaringer kan videregives.
- FPRD forbeholder sig ret til at sikre, at deltagerne er egnede både til deltagelse i den pågældende konkurrence og til at repræsentere det danske forsvar.
Træning
Den vigtigste træningsmulighed er Feltsportskursus - du kan tilmelde dig her:
Feltsport.dk
Feltsportskursus afholdes formelt af Reserveofficersforeningen (ROID), men er åbent for alt personel af reserven - også hjemsendt!
Tilmeldingsskemaet kan også hentes her - sendes til Reserveofficersforeningens kontor. Bemærk at CIOR og Nordisk Mesterskab kun er for medlemmer af ROID - tilmeld dig i stedet FPRDs konkurrencer. Det betyder ikke noget, at den formelle tilmeldingsfrist på skemaet er overskredet.
Endelig er FPRD medlem af Københavns Skytteforbund, så alle medlemmer har mulighed for at leje baner på Københavns Skyttecenter på Kalvebod. Man skal selv betale lejen - men en pistolbane (standplads) koster 10 kroner i timen, så det er ikke nogen herregård. Bemærk at man - hvis man opfylder aktivitetskriteriet - via Feltsportskursus kan få en pistol M/49 i personligt udlån.
Konkurrencerne
Patrouille POLSKA 2004, Poznan, Polen
Skydning med AK-47 og maskinpistol med mere efterfulgt af 11 km orienteringsmarch med momenter
Danmarksmesterskab i Biathlon Orientering
Orienteringsbiathlon kombinerer skydning på faldmål (præcis som i skiskydning/biathlon) med orienteringsløb. En genial kombination som stiller krav både til orienteringsevne og skydekundskaber - selv om man ikke vinder, kan man altid "hygge sig med" at også vinderen har strafpoint. Uanset dit niveau kan du stille op: der er både begynder-, B-, A- og eliterække. Se mere på www.biathlon.dk.
Patruljekonkurrence i Leszno, Polen
Opgavemarch på ca. 20 km med 10 - 12 momenter - garanteret udfordrende og lærerig!
23th International Military Shooting Bielefeld (ISMB), Tyskland
Skydning med pistol, LMG og gevær M/75. Afgang fredag morgen og hjemkomst søndag aften. Se beskrivelse fra sidste år: ISMB/Bielefeld 2003.
DM i Feltsport
Feltsport består af pistolskydning, afstandsbedømmelse, kortlæsning, håndgranatkast og orienteringsløb. Husk at du - hvis du har rådighedskontrakt og er aktiv skytte på feltsportskursus kan få udleveret pistol, hvilket igen giver øgede træningsmuligheder. Er du interesseret, men er i tvivl om, om du er "god nok" - så tag med og stil op i B-klassen.
International Skill-At-Arms Meeting (ISAM), Pirbright, England
Konkurrencen er desvære blevet aflyst på grund af den britiske hærs engagement i internationale operationer og økonomiske situation ("....as a result of operational contingencies and financial pressures"). Mest udfordrende militære skydekonkurrence i Europa. Skydning med SA-80, finskytteriffel, pistol, LMG (7,62mm) og let støttevåben (LMG 5,56mm). Se beskrivelse fra sidste år: ISAM 2003. Det forventes, at konkurrencen gennemføres i 2005.
Individuel AESOR-konkurrence i Warendorf, Tyskland
Se beskrivelse fra sidste år under AESOR 2003. Forskellen fra sidst er at AESOR-konkurrencen normalt er for 3-mandshold.
7. Internationale Skydekonkurrence for NATO Reservestyrker i Poznan, Polen
Masser af skydninger med mange forskellige våben på de - som de selv skriver
- mest interessante skydebaner i Polen.
Defender XVIII i Leopoldsburg, Belgien
Udfordrende opgavemarch med mange momenter. Se beskrivelse: Defender XVII.
Armed Forces Skill at Arms Meeting (AFSAM), Little Rock, Arkansas, USA
Deltagelse er for egen regning, og der stilles krav til skydefærdigheder. Træning er obligatorisk, da konkurrencen stiller store krav til den enkelte deltager. Regn med at skulle hive ca. 10.000 kr op af lommen. Til gengæld får du en STOR oplevelse!!
Kontakt tidl. FPRD formand Lars Lang for yderligere information og evt. deltagelse: Tel. 20 47 58 18 eller på e-post: lars.lang@mail.dk.
Tilmelding
Tryk på knappen og udfyld skemaet:
|